TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stadig Derbyaktuel

af | Nyheder

Topafstammede Daisy Hill er stadig Derbyaktuel, selvom forberedelserne ikke har været optimale.

Som lillesøster til Montgomery Hill og tre andre heste med 11-rekorder har der selvsagt altid været store forventninger til Daisy Hill (ENS Snapshot), der dog hidtil har måtte “nøjes” med et par sekundære placeringer i Dansk Hoppe Kriterium og Dansk Avlsløb.

4-årssæsonen er blevet indledt med to tredjepladser, senest på Copenhagen Cup-dagen, hvor Daisy Hill kun måtte bøje sig for den italienske duo, Zahra Mill og Zante Grif.

-Hun er blevet kørt forsigtigt i begge starter, men er kommet som en pil til slut og har været klart hver gang, siger Flemming Jensen.

Daisy Hill vinder på Lunden. Foto: Martin Tomm Holmstav

-Daisy Hill skulle egentlig ha’ været i 4-årsprøverne i Århus, men fik en foldskade og var tvunget til at slappe lidt af. Det var en sort dag da vi skulle tage hende ind fra folden, men vi har ikke givet op på Hoppe Derbyet endnu. Hun træner igen, men det har selvfølgelig sat hende noget tilbage.

I samme årgang har Flemming Jensen og nyerhvervelsen Daisy Cash (Ready Cash), der hidtil har været i træning hos Gordon Dahl og senest sluttede uplaceret i Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix.

-Det er en fin og spændende hest, som gerne skulle ud i Derbyprøverne. Daisy Cash er ved at komme ind i rutinerne hos os og det handler i første omgang at lære hende at kende – det går begge veje, siger Flemming Jensen.