TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Verdens fineste meeting

af | Nyheder

I dag indledes Royal Ascot-ugen, der er verdens fineste hestevæddeløbsmeeting med ikke mindre end otte Gruppe 1-løb og en samlet præmiesum på mere end 56 millioner kroner.

Den kongelige procession kommer op ad galopbanen før løbene på Royal Ascot .
– en fast tradition.

Royal Ascot-meetinget på væddeløbsbanen Ascot, der ejes af den engelske konge-familie, går tilbage til 1711, hvor Dronning Anne første gang lod afholde et væddeløbsmeeting.

Siden er Royal Ascot-meetinget blevet en institution inden for hestevæddeløbssporten og anses for at være det fineste meeting i hele verden.

Det er til Royal Ascot at Dronning Elizabeth og hendes følge ankommer kørende i hestevogne op gennem opløbet og til The Royal Enclosure, hvor kun særligt udvalgte har adgang.

Royal Ascot Meetinget strækker sig i vore dage over fem dage og mere end 300.000 vil overvære løbene på Ascot!

I år bliver løbene uden en af de mest populære jockeys, Frankie Dettori, der i sidste uge kom ud for et styrt, hvor han beskadigede sin arm.

Skaden er han endnu ikke kvit, og meget mod sin vilje har Dettori nu sendt afbud til Royal Ascot.

DanToto har spil til Royal Ascot, hvor 1. løb hver dag starter klokken 15.30 dansk tid.