TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Vellykket premiere

af | Nyheder

Premieren på Skive Travs nye bane på 950 meter blev vellykket, og der blev vist fin sport aftenen igennem.

Skive Travs banemand, Max Svenningsen havde gjort et stort stykke arbejde for at få det nyanlagte banelegeme i topform til aftenens premiere.

Lige siden entreprenørerne havde afsluttet deres arbejde, har han brugt banens vandvogn flittigt og populært sagt kørt fra tidlig morgen til sen aften, for at præparere banen bedst mulig.

Desværre har der ikke været megen hjælp at hente fra vejrguderne – der er stort set ikke faldet regn i Skive-området inden for den seneste uge.

Fra løbsdagens start var banen meget fin, men efterhånden som aftenens skred frem blev den meget løs i inderbanen.

Med premieren på den nye bane vel overstået skal vi til at tale om banerekorder før og efter.

Og selv om man havde sat næsen op efter en absolut banerekord i aftes, så står Having Said That 1.12.1 på den gamle 800 meter bane fortsat.

Magic Carpet Ride (Angus Hall) med Anders Pedersen var nede og snuse til den, da den vandt efter behag i 1.12.5, og måske kunne rekorden været trykket, hvis Magiccarpetride havde fået konkurrence.

Nu vandt den let med 2 længder foran Montgomeri Hill med Jeppe Rask i 1.13.1, mens Politiken med Morten Friis efter en langsom indledning og hårde spor i opløbssvinget tog tredjepladsen 1.13.3.

Knud Mønster blev aftenens topscorer med to sejre, som han vandt med Shesa Vixi (Dream Vacation) og Viggen Langborg (David Raymond) – og så kunne det måske have blevet til endnu en sejr med Uha Uha de Hess (Coktail jet), der galoperede stort fra start, men som gik forrygende bagefter og nåede op på en femteplads i 1.18.8 – her vandt Stoart Reerstrup (Juliano Star) med Johnny Jørgensen i 1.18.3a/2060 m.