TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Vejen mod Prix d’Amerique 2018

af | Nyheder

Med Grand Prix de Bretagne på søndag på Vincennes begynder nedtællingen til vinterens store travsportsbegivenhed, Grand Prix d’Amerique, der traditionen tro køres den sidste søndag i januar måned.

Bold Eagle med Franck Nivard – nu starter marchen mod Prix d’Amerique 2018 Foto Gerard Forni

Vil Bold Eagle kunne vinde sin tredje sejr i træk i Prix d’Amerique?

Kommer Nuncio?

Kommer Readly Express?

Det er nogle af de mange spørgsmål, der vil blive behandlet i de kommende uger – på vej mod millionløbet, Grand Prix d’Amerique, der køres søndag den 28. januar 2018.

Traditionen tro afvikles der fire test-løb . de såkaldte B-løb, fordi de alle har et navn, der begynder med B.

Tidsplanen for disse ser således ud:

  1. november: Prix de Bretagne
  2. december: Prix du Bourbonnais
  3. december: Prix de Bourgogne
  4. januar: Prix de Belgique.

Det er altså på søndag det første B-løb, Prix de Bretagne afvikles og med Nuncio på anmeldelseslisten, får løbet ekstra opmærksomhed i år.

Da anmeldelsesfristen udløb klokken 09.00 mandag morgen var 22 heste anmeldte – et par af dem er fejlmeldte, så reelt er der 20 anmeldte heste.

Fire af dem kommer fra champion-træneren Sebastian Guaratos stald.

Det er udover Bold Eagle, Billie de Montfort, Valko Jenilat og Booster Winner.

Udover Nuncio er blot tre andre udenlandsk-fødte heste anmeldt.

Det er danske Uza Josselyn, svenske Day and Night In samt italienske Olmo Holz.

Distancen i Grand Prix de Bretagne er 2700 meter volte og den samlede præmiesum er på 120.000 Euro med 54.000 Euro til vinderen.

Her er de anmeldte heste – klik her

Der er endelig startmelding torsdag klokken 12.00.