En hel by kæmper mod en byretsdom, der godtgør, at Varenne senest den 31. juli i år skal udleveres til sin egentlige ejer, der vil flytte den til et stutteri i nærheden af Napoli.
I 17 år har Varenne været opstaldet som avlshingst på Allevamento Il Grifone, der ligger i den lille by Vigone i nærheden af Torino.
Her har firmaet, Varenne Forever, hvis præsident Valter Ferrero også er præsident for den italienske opdrætterforening, ANACT, stået for markedsføringen etc. af den legendariske traver, der har opnået kendis-status i hele Italien.
Varenne er derfor blevet byen Vigones stolthed.
Varenne besøges af skoleklasser og børnehaver – og efterfølgende laver børnene tegninger af den berømte hest.
Varenne er også med, når der er byfest eller dyrskue i nærområdet
Da nyheden kom, at en retsinstans i Napoli, havde afgjort et krav fra hestens ejer, Varenne Futurity v. Enzo Giordano til dennes fordel om at få Varenne udleveret fra Il Grifone-stutteriet, blev der iværksat en underskriftsindsamling i byen, som har fået stor opbakning.
Nyheden om striden om Varenne og underskriftsindsamlingen har nu bredt sig, og er ved at blive et nationalt anliggende.
Mange mener, at det vil være synd at flytte den 24-årige hingst til et andet stutteri, selv om den er i fin form.
Ejeren holder – endnu – på sin ret.
Kilde Torinotoday