TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Vandt med et mulehår

af | Nyheder

Spændingen om udfaldet i Årjängs Store Sprinterlopp var langt fra færdig efter hestene havde passeret målstregen, for hvem havde egentlig vundet?

Der var 14.577 tilskuere til trav på Årjäng lørdag eftermiddag! Foto Kanal 75

Da feltet gik ind i opløbet i V75-7, Årjängs Store Sprinterlopp lignede det sikker sejr til Dante Boko (Going Kronos) med Adrian Kolgjini, der havde været førende fra start.

Ned gennem opløbet var parret i spids med et par længder og så ud til at skulle gå mod en sikker sejr.

Men helt ude i banen skete der noget.

Her kom Ringostarr Treb med Wim paal og Propulsion med Ôrjan Kihlström nu i angreb.

Undervejs havde de siddet i hhv. tredje og fjerde par udvendigt.

Og nu kom de i et stærkt angreb.

Adrian Kolgjini forsøgte at hente mere fart ud af Dante Boko, og udvendigt nærmede de sig skridt for skridt.

Propulsion lidt stærkere end Ringostarr Treb.

Ved målpassage var det umuligt at skille dem med det blotte øje.

TV-fotograferne – der sjældent tager fejl – lod kameraerne følge Dante Boko, imens Dommerkomiteen studerede målfoto.

Det var nogle intense minutter!

Havde Propulsion nået Dante Boko?

Eller klarede Dante Boko en start til mål sejr?

Der kunne også være dødt løb?

Så kom dommerkomiteens afgørelse!

Indvendige Dante Boko vinder med en mulespids foran udvendige Propulsion.

Vinder 2 Dante Boko med Adrian Kolgjini!

Dante Boko vandt med det yderste af et mulehår foran Propulsion- begge i 1.09.6a/1609 m  – en tangering af løbsrekorden, mens Ringostarr Treb besatte tredjepladsen i 1.09.7.

Vinderodds for Dante Boko 11.66.

I V75-spillet betød sejren en udbetaling på 3.062.309 kroner for 7 rigtige. Havde Propulsion vundet var gevinsten ”blot” blevet 422.387 SEK.

For Adrian Kolgjini fik løbet et efterspil

6.000 SEK i bøde samt fem dages udelukkelse for drivning samt 500 kroner i bøde for at have kørt uden hjelm.

Den sidste forseelse lavede Adrian Kolgjini, da han kørte øresrunde!

Adrian Kolgjini med Dante Boko på æresrunde efter sejren i Årjøangs Store Sprinterlopp. Foto Kanal 75