TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Valokaja Hindø satte dansk rekord

af | Nyheder

I et spændende opløb fangede Valokaja Hindø med Jean Michel Bazire førende Titanium Gar med Hugo Langeweg Jr og sejrede i dagens Quintet-løb på Vincennes i  ny dansk rekord 1.12.2a/2875m volte!

Valokaja Hindø satte dansk rekord, da han torsdag middag vandt Prix du Cantal på Vincennes med en førstepræmie på 23.400 Euro.

Valokaja Hindø blev noteret for flotte 1.12.2/2875 m og det er en forbedring på et helt sekund af Partout Simonis rekord sat på Vincennes over 2700 m i 2012 og i fjor tangeret af Slide so Easy på Lunden

Der var spænding til målstregen i Prix du Cantal, hvor næstfavoritten Titanium Gar med Hugo Langeweg Jr. med 600 meter tilbage skød frem til spids efter at have siddet i andet par udvendigt.

Bazire satte efter med Valokaja Hindø, der havde haft 25 meter tillæg, og gav denne et lille pust opløbssvinget rundt.

Ind på lige bane blev Valokaja Hindø trukket ud til angreb.

Det norske hovedlag blev trukket, og med 100 meter tilbage så det fortsat ud til at Titanium Gar kunne holde hele vejen hjem.

Men så satte Bazire turboen til på Valokaja Hindø, og kort før mål var det en realitet, at den danskfødte Great Challenger-søn kunne hjemføre førstepræmien på 23.400 Euro.

De sidste 500 meter aflagde Valokaja Hindø efter 1.09.6 og de sidste 200 m efter 1.03.2!!

Som nævnt sejrede Valokaja Hindø i 1.12.2/2875 m, mens Titanium Gar på andenpladsen løb 1.12.8/2850 m. Derefter fulgte Traders helbroder, Jerry Mom med David Thomain i 1.13.2/2850 m

Valokaja Hindø  har nu tjent 179.550 Euro i 11 starter i Frankrig siden den 19. oktober 2018.

Det er blevet til imponerende 7 sejre, 1 anden og 1 tredjeplads!!

I alt har Valokaja Hindø nu tjent 310.004 Euro i karrieren.

I totalisatoren fik man 3,20 i vinderodds og 1.60 i plads på Valokaja Hindø, mens Tvilling med Titanium Gar gav fine 5,36!

Se løbet på dette link – klik her