TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Uza Josselyn til Copenhagen Cup?

af | Nyheder

Danske Uza Josselyn med Alexandre Abrivard vandt lørdag eftermiddag Prix du Plateau de Gravelle og den ser sportschef Rene Jensen meget gerne på startlisten til Copenhagen Cup den anden søndag i maj.

På Vincennes blev det netop til sejr for Uza Josselyn som er en af mange kandidater til Copenhagen Cup. Den danskregistrerede hest er den mest vindende hoppe nogensinde i DK og naturligvis et spændende kort. Hun er både hurtig fra start og stærk – hende vil vi gerne have med!

Sådan skrev Rene Jensen kort efter Uza Josselyn med Alexandre Abrivard havde vundet Gruppe III-løbet Prix du Plateau de Gravelle på Vincennes lørdag eftermiddag.

Efter at have siddet i ryg på medfavoritten Afghan Barbes med Charles Bigeon kom pladsen til angreb som på bestilling på opløbshjørnet, og ned gennem opløbet stred den 6-årige Love You-datter sig forbi til sejr i 1.11.4a/2100 m, mens Afghan Barbes blev nummer to i 1.11.5. Samme tid fik italienske Vivid Wise As med David Thomain på tredjepladsen, som den opnåede efter en virkelig fin afslutning.

Uza Josselyn vinder Prix Plateau de Gravelle. Foto Gerard Forni

Med førstepræmien på 49.500 Euro har Uza Josselyn nu tjent 677.600 Euro – det er omregnet lidt over en fem millioner kroner og det mest nogen dansk hoppe har tjent.

Endnu har Uza Josselyn ikke sat sine hove i Danmark, men det kan måske blive en realitet, hvis træneren og ejeren Rene Aebischer vil acceptere en invitation til at starte hende i Copenhagen Cup.

Aebischer har tidligere givet udtryk for, at han gerne vil starte sin hoppe i Skandinavien, men at dømme efter det han sagde efter løbet: Uza Josselyn skal nu matches mod Elitloppet – så er Copenhagen Cup måske ikke med i planlægningen.

Og hvorfor er det så lige, at Uza Josselyn med franske forældre, en fransk opdrætter og ejet og trænet i Schweiz er indregistreret som en dansk traver.

Jo, hendes moder Teza Josselyn blev opgivet som væddeløber og var kun tre år, da hun blev bedækket af Love You.

I Frankrig kan kun afkom efter hopper, der er fem år eller ældre ved foling indregistreres.

Da Teza Josselyn stod i nærheden af Jean Pierre Dubois stutteri, hvor der fandtes andre hopper, der var danskregistreret, blev Teza Josselyn også danskregistreret – og hendes første føl, Uza Josselyn blev dermed dansk.

Siden har Teza Josselyn fået fem afkom – alle efter Ganymede og alle franskregistrerede med Charmeuse Majyc (Prince Gede) 1.13.0 – 82.530 Euro er denne eneste af dem, der har startet.

I fjor fik Teza Josselyn en helbroder til Uza Josselyn – den er døbt Horizon Majyc,