TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

USA-noter: Nuncios lillesøster

af | Nyheder

Travservice er i Florida og vil i den kommende tid berette om stort og småt fra The Sunshine State

En helsøster til verdensstjernen Nuncio!

Den må man da se, og der er heller ikke det store problem, når ”Travkonsulenten” – Thomas Svensen beder en staldpige om, vi må få lov til at se den nu 2-årige hoppe Aziza – helsøster til Nuncio.

Vi er på Sunshine Meadows, der er vinterkvarter for flere af amerikanske og canadiske trænere og har været det sådan i mange år.

Thomas Svensen arbejder hos Paul Kelley sammen med bl.a. Rene Sejthen og et par danske staldpiger – men dem vender vi tilbage til.

Aziza er i træning hos Fred Grant og er stadig ejet af opdrætteren Russel C. Willams, der i øvrigt er formand for det amerikanske centralforbund.

Aziza er femte afkom efter Nicole Isabelle – og den første helsøster til Nuncio. Også i 2017 fik Nicole Isabella afkom efter Andover Hall – det blev en hoppe, der er døbt Bene Gesserit. I 2017 blev hun bedækket ved Bar Hopping.

Aziza – 2-årig helsøster til Nuncio

Nuncio er så klart stjernen blandt Nicole Isabelles afkom.

Efter Nuncio har hun fået I Wish I Cold, der har sat rekord 1.14.4 som 5-åring og tjent i alt 22.010 dollars. Den kostede 50.000 dollars som åring,

I 2014 fik hun hoppen Reverend Mother (Crazed), der er ustartet.  Den ejes fortsat af Russel Williams.

Året efter kom Exarch (Cantab Hall) – en hingst der blev solgt for 75.000 dollars. Den er nu 3 år, kastreret og ustartet, men har været i en enkelt qualifier, hvor den løb 1.18.3.