TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

USA-noter: Jamen, det er jo Line!

af | Nyheder

Hvem er det så lige, der står og vasker en hest af, da vi ankommer til Paul Kelleys stald på Sunshine Meadows.  – Line Holmsgaard!

Line Holmsgaard i fuld sving

Line Holmsgaard kan godt lide USA – hun har været her i flere omgange – bl.a. gået i skole i Seattle og i efteråret var hun med Tripolini VP, da den startede i VM på Yonkers.

Frem til nogle dage før starten i VM-løbet var Tripolini VP og Line Holmsgaard hos den amerikanske træner Paul Kelley, der i sommerhalvåret har base i Saratoga i Staten New York.

Og her fødtes tanken om at arbejde for Kelley.

-Men jeg tog med Tripolini VP hjem, men kom tilbage i december, hvor Kelley havde flyttet hestene herned til Florida, fortæller Line Holmsgaard.

-Jeg er her på turistvisum, og derfor skal jeg hjem igen til februar, hvor jeg så starter med at hjælpe igen hos Jeppe Juel, siger Line Holmsgaard.

Under opholdet i Florida deler Line lejlighed med en svensk staldpige, der også er ansat hos Paul Kelley.

Paul Kelley har 19 heste i træning, og hver staldpige passer fire heste.