TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

USA-noter: Heldig igen?

af | Nyheder

Det må siges at være noget af et lykkekøb som den nordjyske opdrætter og hingsteholder Gunner Christiansen gjorde, da han for 10.000 dollars erhvervede den amerikanske plag, Shoshie Deo på auktion i 2016. Den tjente næsten 100.000 dollars som 2-åring. Nu har Christiansen en ny 2-åring til denne sæson, og som Shoshie Deo er den efter Wishing Stone.

Dreamstone US vil fremad

Dreamstone US er navnet på en 2-årig hoppe, der nu ejes af Gunner Christiansen og i denne tid er under optræning hos Dewayne Minor på Sunshine Meadows træningscenter i Florida.

Akkurat som Gunner Christiansens succes-hest, Shoshie Deo er Dreamstone US efter Wishing Stone, mens dens moder er Don’t Think Twice (Andover Hall) 1.11.7 – 72.819 dollars.

Dreamstone US på banen

Dreamstone US var i oktober udbudt til salg på Lexingtonauktionen af sin opdrætter, Knud Erik Ravn, som imidlertid købte den tilbage for 20.000 dollars.

-Men bagefter købte en kammerat og jeg hoppen, fortæller Gunner Christiansen. – Ja, det er jo egentlig lidt underligt at to nordjyder tager til Lexington for at handle om en hest, men sådan blev det.

Dreamstone US er nu i træning hos Dewayne Minor, og trods sin lidenhed, viser hoppen fine takter i det daglige arbejde.

-Jeg tror, hun bliver god. Hun vil kæmpe, siger Deshawn Minor, lillebroder til Dewayne og andentræner i stalden.

Dreamstone US har en helsøster, Diamondstone US at leve op til. Den tjente som 2-åring 68.107 dollars i 2017.Moderlinjen er fin og indeholder bl.a. Pizza Dolce (Conway Hall) 1.10.1.-668.824 dollars m.fl.