TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Untersteiner sparket ud af sulkyen

af | Nyheder

Ufrivillig løbspause til Århus-amatøren Morten Melins Global Rhapsody da hun sparkede Peter Untersteiner ud af sulkyen efter lørdagens V75-løb på Axevalla.

Der var dramatik for alle pengene efter gårsdagens hoppeløb på Axevalla, hvor Global Rhapsody sluttede uplaceret i tiden 1.16,5/2160 meter.

-Da hun skulle til at forlade banen, slog hun og sparkede Peter Untersteiner ud af sulkyen – og så får man altså nedlagt startforbud, oplyser Morten Melin til Travservice.dk.

-Global Rhapsody har ellers aldrig vist tegn på at slå, men det var jo en grim oplevelser og der var et frygteligt postyr på staldterrænet. Heldigvis skete der ikke noget alvorligt med hverken kusk eller hest, men Peter Untersteiner var meget chokeret bagefter og sagde, at han aldrig havde oplevet noget lignende.

-Jeg var jo helt uden skyld i det der skete, men det var en lang tur hjem i går.

Global Rhapsody sluttede som nævnt uplaceret og kom aldrig reelt ind i løbet.

-De kørte 1.19 den første kilometer og hun sad i sjette/syvende par udvendig, så det var helt umuligt at komme frem til slut, siger Morten Melin.

-Nu får hun jo lige en lille pause (Global Rhapsody fik nedlagt startforbud i 10 dage, red.) og så må vi se hvad der sker, men der er i hvert fald ingen aktuelle startplaner.

Morten Melin har i dag været en tur i Billund med den 4-årige Easy Best (de)(Muscles Yankee), der var i rutineløb om kom hjem på 1.19,7/2020 meter.

-Det var første gang hun var på banen siden oktober måned, men hun var lidt tung og mangler lidt endnu. Jeg skal bl.a. ha’ givet hende nogle andre forsko på, siger Morten Melin.

-Easy Best skal jo godkendes i prøveløb, men jeg kan godt lide at gi’ dem en udblæsning på banen efter udelukkende at have trænet i sandet. Hun kommer igen om ca. 1½ måned.