TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Unikke La Marc-resultater

af | Nyheder

Tre af løbene på Jägersro onsdag aften blev vundet af  afkom efter hopper, der er opdrættet af Lars Marcussen, Stutteri La Marc. Er det mon nogensinde sket tidligere at en udenlandsk opdrætter kan henvise til sådanne resultater?

Det må være et enestående tilfælde, at tre af løbene på Jägersro i aftes blev vundet af afkom, der er efter hopper, som er opdrættet på Stutteri La Marc i Jylland!

De tre vindere er alle svenskopdrættede og det de har til fælles er, at deres respektive mødre alle er født og opdrættet hos Lars Marcussen, Stutteri La Marc.

Raket Brodde med Jeppe Juel var en af de tre vindere på Jägersro i aftes, der har en La Marc-hoppe som moder. Foto Jägersro

Danskejede Raket Brodde, der her gjorde sin første start for Peter Jensen, blev den første vinder i trioen.

Raket Brodde, der er efter Timoko – Rosie la Marc (Dream Vacation – Joy of Music) kørte Jeppe Juel til sikker sejr i 1.15.5/2140 m – præmie 30.000 SEK.

Raket Brodde var indtil begyndelsen af september i træning hos Henrik Thomsen, men blev solgt til Stald Kastrup og skiftede herefter til Peter Jensen.

Det var den 3-årige vallaks sjette start i år og tredje sejr.

Friend of Nature, der vandt for Adrian Kolgjini i 1.14.4a/2640 m – præmie 30.000 SEK – er efter Infinitif – Nature La Marc (Supergill – Loving her is Easy). Den er ejet og opdrættet af Cete Trav HB.

Den 4-årige hingst har rekord 1.10.9 og har tjent 393.200 SEK.

Desuden vandt den 5-årige hoppe Kash Brodda for Peter Untersteiner i 1.13.2a/2140 m en afdeling af Diamantstoet med 100.000 SEK i førstepræmie.

Kash Brodda er efter Ready Rash – Kismet la Marc (Viking Kronos – Papesse) og har nu tjent 430.800 SEK og sat rekord 1.12.9. Kash Brodda er opdrættet af Brodda Stutteri og ejes af Full Moon Stables.