TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ulrik Christoffersens dom stadfæstet

af | Nyheder

Ulrik Christoffersen. Foto: Kim Gudmand

Lunden-træner Ulrik Christoffersens ankesag blev den 8. oktober behandlet i DTC’s Løbsdomstol, som har stadfæstet DTC’s dom på tre måneders udelukkelse fra løbsdeltagelse.

Sagen startede den 21. maj, hvor Ulrik Christoffersen iflg. vidner piskede den 2-årige hingst Empire, således der nogle timer efter fortsat kunne ses mærker af piskeslagene på hesten.

Ved en dyrlægeundersøgelse på Jägersro dagen efter var der dog ingen spor af piskeslagene.

Med baggrund i vidneudsagn fra dyrlæge Line Skadelund, der har praksis på Skovbo Trav, idømte DTC Ulrik Christoffersen en udelukkelse fra løbsdeltagelse i tre måneder og indgav samtidig politianmeldelse.

Ulrik Christoffersen appellerede dommen til Løbsdomstolen, som nu altså har stadfæstet dommen.

Dommen kan læses på trav.dk: KLIK HER