TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Udelukkelser til topkuske

af | Nyheder

Både Jeppe Juel og Bent Svendsen indkasserede en udelukkelsesdom i Billund for trængning, mens flere andre kuske fik bøder for uregelmenteret drivning.

Dommerne havde travlt på Billund Trav i dag, hvor 13 forskellige kuske fik en hilsen med hjem.

I 2. løb trak Jeppe Juel bag Aurora ud foran Birger Jørgensen med Chap A P, der galoperede. Episoden, der skete lige foran dommertårnet med 1200 meter tilbage, blev takseret til en bøde på 750 kroner og tre dages udelukkelse (22.-24. marts).

Allerede i det efterfølgende var den gal igen, da Bent Svendsen ud af første sving trak Eddie Cook ned til inderbanen og derved generede Dee Jay Dream med Flemming Ankerdal til galop.

Fem dages udelukkelse til Bent Svendsen

Dén episode kostede Skive-træneren en bøde på 750 kroner og fem dages udelukkelse (22.-26. marts), hvilket bl.a. medfører, at løbene på Fyens Væddeløbsbane søndag den 24. marts bliver uden Bent Svendsen og Jeppe Juel. Førstnævnte kommer heller ikke til at køre i Aalborg dagen efter.

Derudover blev både Michael Lønborg (1. løb), Pauli Andersen (6. løb), og Mads Hjortsballe (7. løb) tildelt bøder for uregelmenteret drivning.

Set udefra ser den slags aldrig kønt ud, men i kampens hede kan man udmærket sætte sig ind i, at kuskene indimellem glemmer “de pæne manerer”.