TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tycoon Conway Hall bliver avlshingst

af | Nyheder

En af dansk travsports hurtigste heste gennem tiderne, Tycoon Conway Hall har – som vi skrev torsdag -sluttet karrieren og bliver i 2019 avlshingst på et stort dansk stutteri.

Tycoon Conway Hall. Foto Martin Timm Holmstav

Efter beslutningen om at Tycoon Conway Hall skulle slutte karrieren, var ejeren Morten Staal Jensen i tvivl om, hvad der skulle ske med den hurtige hingst.

-Jeg var i tvivl om, hvad der skulle ske med Tycoon, men heldigvis har jeg nu fundet en god løsning, siger Morten Staal Jensen til travservice.

-Jeg har indgået en aftale med Niels Jørgen Jensen, Stutteri Shadow, der skal have Tycoon opstaldet som avlshingst i 2019, og Tycoon kommet til at stå til 0 + 6.000 kroner excl. moms ved levende født føl.

-Det synes såvel Niels Jørgen som jeg må være en attraktiv pris, som forhåbentlig vil betyde, at Tycoon Conway Hall får nogle fine hopper tilført, så han kan kan videregive sine fine evner, siger Morten Staal Jensen.

Tycoon Conway Hall satte rekord 1.09.4 i auto og 1.12.0 i volte og tjente 2.7 millioner kroner.

Han har Conway Hall som fader, mens moderen er Golden Sunday v. Supergill – hun har Mack Lobell som morfader.

Udover Tycoon Conway Hall har Golden Sunday bl.a. født Cantab Hall DE (Angus Hall) 1.11.6 – 85.453 Euro samt Ultra Modern Hanke (Conway Hall) 1.13.1 – 302.812 NOK.