TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Turboen er slået til

af | Nyheder

Lunden-træneren Dennis “Turbo”  Olsen er kommet forrygende fra start i år, og efter onsdagens løb på hjemmebanen har heste fra hans træningsstald vundet 7 sejre i blot 26 starter.

Sejr nummer 7 i denne sæson blev signeret af den fire-årige hoppe, Touch Me Chili (The Liquidator), der kørt af Ken Ecce førte 2. løb fra start til mål.

Touch Me Chili, der trænes af dennis "TUrbo Olsen" vinder let med Ken Ecce i sulkyen,

Touch Me Chili, der trænes af dennis “TUrbo Olsen” vinder let med Ken Ecce i sulkyen,

– En hest med store evner, som jeg håber på kan være med i årgangens klassiske hoppeløb, siger Dennis Olsen. – Hun fik det måske lidt lettere i dag, da den svenske storfavorit galoperede fra start, en jeg tror ærligt talt hun kunne have vundet alligevel.

Dennis Olsen driver blot en lille stald med domicil på Skovbo Travet. Træningslisten siger 11 heste, men faktisk er der også en 12.

Stalden har overvejende løbsheste, idet træningslistens viser blot to 3-åringer af hvilke U Nilema Pearl (Classic Grand Cru –  Silicone Free) er klar til prøveløb.

Touch Me Chili er opdrættet af Niels-Jørgen Jensen, Stutteri Shadow, der fik endnu en opdrættersejr senere på eftermiddag, da amatørkusken Iver Jessen førte det meste af vejen med Nothing Shadow (Dream of Gold).

Og Familien Iver Jessen fik også to løb med hjem, idet Karina Rindom vandt 8. løb med Repat To Try (Earthquake – Promise to Try), der er opdrættet han hendes fader Birger Rindom.

Som amerikanerne siger. It’s all in the family!