TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tripolini VP er favorit på Vincennes

af | Nyheder

Tripolini VP med Jeppe Juel er favorit til at vinde fredagens Quintet-løb på Vincennes, der køres klokken 20.15.

Tripolini VP har samlet kræfter i til aftenens start i folden på Chamant

Selv om der stadig er flere timer til at 2. løb på Vincennes skal køres i aften, så tegner der sig allerede et godt billede af at danske Tripolini VP med Jeppe Juel bliver favorit i løbet.

Her klokken 13.00 står Tripolini VP til odds 4,9, hvor der er omsat for omkring 70.000 Euro – over en halv million kroner – i vinderspillet,

Men det er bare ikke det odds man får, hvis Tripolini VP vinder!

Jeppe Juel starter nemlig også 8 Onceforall Face med Pierre Vercruysse i løbet og med samme ejer/træner konstellation går de to Juel-heste i ”staldspil” det vil sige at uanset hvem der er først over mål af Onceforall Face eller Tripolini VP, så får man gevinst – hvis man har spillet på en af dem.

Dette odds er pt 3,50!

Tripolini VP har 25 meter tillæg på distancen 2850 meter, som køres på den lille bane – det er den, der ”kun” er 1326 meter i omkreds.

De to seneste år er dette løb, Pris Themis blevet vundet af tillægsheste, men de seks foregående år har det været spidshestene, der har sejret.

Onceforall Face med Jeppe Juel på Vincennes – i aften er det Pierre Vercruysse, der sidder i sulkyen bag den. Foto Gerard Forni

Onceforall Face står fra spids, og er særdeles godt inde i løbet – mangler mindre end 2.000 Euro i at have fået tillæg, og formen er endnu bedre end sidst han startede og blev nummer to, siger Sarah Bäckman fra Team Juel.

Ifølge franske eksperter er 4 Cristal du Lupin med Antoine Wiels og 6 Visitor med Eric Raffin de hårdeste konkurrenter til Tripolini VP.

Spændende skal det også blive at se, hvordan norskejede, men danskopdrættede Valokaja Hindø med Alexandre Abrivard klarer sig. Den får sin første start i Frankrig, hvor den nu trænes af Jean Michel Bazire – Bazire holder ferie i denne uge og har ikke køre siden den 15. oktober og kører først igen den 22. oktober.

Den samlede præmiesum i løbet er på 65.000 Euro, hvoraf vinderen får 29.250 Euro,

DanToto har spil til hele løbsdagen på Vincennes, hvor 1. løb starter klokken 19.40.