TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Travl aften for Laursen

af | Nyheder

Jens Laursen var en travl mand i aftes på hjemmebanen, Axevalla. Ikke færre end syv gange var han i sulkyen.

Jens Laursen Arkivfoto Kanal 75

Bedst gik det med amatørtrænede Crown Pale (Crown Sweep) som Jens Laursen bragte til sejr i 1.19.2/2140 m -præmie 20.000 SEK.

Det var hestens anden start – i debuten blev det til en andenplads – også med Jens Laursen i sulkyen.

I de øvrige seks starter blev det til to tredjepladser og tre mindre placeringer – kun i et enkelt løb forlod Jens Laursen banen uden præmie.

En af tredjepladserne blev vundet med danske Vincent  1.16.7a/2140 m -præmie 8.000 SEK.

3-årige O’Man Flax (Love You), der er opdrættet af Preben Sørensen og Nils Moreau, vandt sin anden sejr i karrieren med Magnus Jacobsson i sulkyen. O’Man Flax, der trænes af Ulf Stenströmer sejrede i 1.18.6/2100 m – præmie 25.000 SEK. Det var 7. gang den var til start.