TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Trav-dronningen brillerede igen

af | Nyheder

Den franske trav-dronning, Roxane Griff med Eric Raffin i sulkyen er ikke mærket af sine 9 år, g ser ud til at være på vej mod en ny sejr i verdens største monte-løb, prix de Cornulier om en lille månedstid. Lørdag eftermiddag vandt Roxane Griff en suveræn sejr i et Gruppe II-løb på Vincennes.

Den franske travdronning Roxane Griff med Erik Raffin. Foto Gerard Forni

Den franske travdronning Roxane Griff med Erik Raffin. Foto Gerard Forni

103 gange har Roxane Griff (Tenor de Baune) været til start i karrieren – 20 gange har hun vundet og efter lørdagens sejr, der var 54.000 Euro værd, har hun nu tjent 2.557.580 Euro, hvad der gør hende til en af fransk travsports mest vindende heste gennem tiderne.

Om det er sulky eller monte – Roxane Griff er lige glad og er en tophest i begge kategorier.

Hun vandt Prix de Cornulier i januar, og ugen efter var hun nummer fire i Prix d’Amerique. Det var tredje gang hun var til start i Europas hårdeste travløb.

I 2012 blev hun nummer to, mens hun løb uplaceret i 2013.

Om en måned er hun klar til en ny start i Prix d’Amerique.

Lørdagens sejr blev vundet på suveræn vis.

Raffin vidste tydeligvis, at han sad på feltets bedste hest, og på opløbshjørnet sendte han Roxane Griff frem i et uimodståeligt angreb.

Parret sejrede sikkert i 1.11.8/2175 m volte foran Armando Kievitshof (Ganymede) med Philippe Masschaele i 1.12.3.

Den tidligere Lutfi Kolgjini-hest, Armando Kievitshof er i øvrigt sat til salg på Prix d’Amerique-auktionen med katalognummer 283 – klik her

Roxane Griff er anmeldt til Prix de Bourgogne på Vincennes næste søndag, og derefter gælder det titelforsvaret i Prix de Cornulier.