TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Trænerforeningen vil have nye regler

af | Nyheder

Afskaf kravet om to starter inden udløbet af 3-årssæsonen og udbetal unghestesatsningens 12.000 kroner når hesten bliver godkendt. Detforeslår Trænerforeningen af 1909.

-Spot on det du har skrevet i På Biddet i går, siger Frantz Praem, formand for Trænerforeningen af 1909, som en kommentar til På Biddet mandag, hvor vi påpegede det uheldige i, at flere heste bliver bragt til start uden at være optimalt forberedte her ved årets slutning, for at opnå de 12.000 kroner i Unghestesatsningen.

.-Overfor DTC har vi påpeget, at vi finder den nuværende ordning forkert og ikke hensynsfuld over for hestene. I stedet foreslår vi, at beløbet på 12.000 kroner skal komme til udbetaling, når hesten enten er godkendt i Prøveløb eller har gået i Præmieløb, siger Frantz Praem.

DTCs generalsekretær Klaus Storm påpeger, at meningen med Unghestesatsningen har været at få flere heste til start.

-Startprocenten i de årgange, hvor der har været unghestesatsning, viser markant bedre tal sammenlignet med andre årgange, skriver Klaus Storm i en mail.

Nu er spørgsmålet så, hvor mange hesteejere, der fremadrettet vil gå efter de 12.000 kroner, når Præmiechancen nu er indført for F-årgangen.

Tilmeldes en F-hest til Præmiechancen fraskriver man sig retten til de 12.000 kroner, men opnår muligheden for at få mindst 50% større præmier i Dansk Trav Kriterium og Dansk Trav Derby samt de tilhørende hoppe-løb.

For G-årgangen er beløbet til hesteejerne i øvrigt nedsat til 10.000 kroner, der udbetales hvis en G-hest, gør sine to første starter på en dansk bane inden den fylder fire år – men også for G-årgangen vil der være en Præmiechance.

I DTC er der afsat penge til Unghestesatsning frem til og med H-årgangen, der fødes i 2019.

Inden bedækningssæsonen 2019 går i gang vil DTC have taget stilling til om Unghestesatsningen skal forsætte for I/J.årgangen (der fødes i 2020).