TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Toptræner udelukket

af | Nyheder

Bo Westergaard, der har sin stald i forrygende form lige nu, blev mandag aften udelukket 14 dage og fik en bøde på 750 kroner for trængning.

Tre gange var Bo Westergaard først over stregen mandag aften på Racing Arena Aalborg, men han kom ikke på æresrunde efter hver førsteplads.

Bag Enjoy Banker gik han for sent med i et angreb, og det kostede en bøde på 750 kroner og en udelukkelse i 14 dage!

-Jeg gik for sent med – mere er der ikke at sige til det, sagde Bo Westergaard på Fast Track TV.

Westergaard var først over stregen med 15:10-favoritten Enjoy Banker, der blev diskvalificeret.

Nu gik sejren til Danny Tamsen med Morten Friis, som hermed fik sin anden dagssejr. Forinden havde han vundet med Evita.

Cadillac Shadow med Bo Westergaard. Foto Hesselborg Foto

Bo Westergaard vandt med såvel genopstandne Cadillac Shadow, der var meget overbevisende samt den norskfødte 3-årige debutant, Gabriel Barsk.

Bo Westergaard var ikke ene om at få en udelukkelse denne aften i Aalborg.

Også jockey Mads Henriksen blev diskvalificeret for trængning i 5. løb – som Bo Westergaard. Han fik en udelukkelse på 12 dage og en bøde på 750 kroner.