TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Top-3-åringer mødes i Billund

af | Nyheder

Topchance til Enforalle P i lille, men velbesat felt.

Man kan undre sig over, at blot fem heste kommer til start i et – efter danske forhold – veldoteret 3-årsløb med 15.000 kroner til vinderen, men kvaliteten på deltagerne er til gengæld helt i top.

Kent Friborgs Enforalle P (ENS Snapshot) var senest klart godkendt i hårdt selskab i et 3-årsløb på Axevalla og bliver med dén præstation in mente løbets favorit, men både Epic (Dream Vacation) og Epicwildfire M T (ENS Snapshot) – der begge galoperede i Jydsk 3-årings Grand Prix, men gik fint i prøverne – skal på ingen måde afskrives og der er lagt op til en spændende afgørelse.

-Enforalle P gik forrygende i Sverige, hvor der var lidt utur undervejs. Har trænet godt siden. Har forsøgt helt uden sko i arbejde, men det går ikke i år. Så han kommer med forsko, men uden bagsko. Det er absolut en topchance, udtaler Kent Friborg til Fast Track, der som altid har indsamlet en masse kommentarer til de startende heste.

Bedste bud på en ugarderet i V5-spillet finder vi i skikkelse af Morten Juul-trænede Chap A P (Great Challenger), der i V5-5 jagter sin fjerde sejr på stribe for René Kjær, som i løbet forinden også har en fornuftig chance i egentrænede Key Largo.

Billund Trav har i alt 10 løb på programmet, der indledes kl. 17.00.

Baneprogram: KLIK HER