TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tooltime stred tappert

af | Nyheder

Efter en meget langsom start sluttede Tooltime med Bjørn Goop godt af i 3. løb på Vincennes torsdag eftermiddag, og med lidt held havde den været nummer fire.

Den tidligere Flemming Jensen-trænede Nancy America med Franck Nivard blev en sikker vinder af løbet, der havde en førstepræmie på 24.300 Euro.

Nancy America sad undervejs som tredje og sejrede sikkert i 1.13.6/2850 m. Vinderodds var 7,80 og Plads 2,30.

Tooltime kom dårlig afsted og lå i lang tid som en af de sidste løbet. Forbedrede sig opad bakken og opløbsvinget rundt og fortsatte angreb i opløbet.

Fem heste gik side om side over mål med Tooltime på en sjetteplads i feltet i 1.14.1/2850 m – præmie 810 Euro.

I Quintet-løb galoperede Peter Untersteiners Carabinieri kort efter start og var dermed ude af løbet.

Storfavoritten Bel Avis med Jean Michel Bazire var overlegen og sejrede i 1.11.5a/2100 m – præmie 42.750 Euro, mens Day or Night In med Johan Untersteiner var bedst af resten i 1.11.9 – præmie 23.750 Euro.Den gav 2,70 i Odds.

En andenplads var der også til Tomas Malmqvist-trænede Ethien du Vivier med Björn Goop, der løb 1.14.1(2750 m og fik 21.250 Euro i præmie.