TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

To danskere fik del i V75-millionerne

af | Nyheder

Der var 47 millioner kroner til uddeling til rækker med 7 rigtige i søndagens V75-spil på Romme og to danske spillere fik del i puljen.

En enkelt overraskelse var nok til at slukke drømmen om 7 rigtige for mange spillere denne søndag eftermiddag, hvor løbene blev kørt på Romme.

Overraskelsen kom i 5. afdeling, Head for Home til 58 gange pengene.

Det var ingen uheldig sejr.

Quito Lane er først over stregen i 5. afdeling, men i pasgang og så vinder 7 Head for Home.

Favoritten Quito Lane med Robert Bergh var førende undervejs, og så ud til at gå mod sikker sejr i opløbet, da den pludselig slog over i pasgang.

Quito Lane blev diskvalificeret og så gik sejren til nummer to over mål. Head for Home med Richard N. Skoglund,

Efter 4. afdeling levede der 35.221 systemer, men efter Head for Home havde sejret, var der blot 919 systemer tilbage.

Til slut var der 196 systemer med 7 rigtige, heriblandt to danske, der var spillet hos DanToto.

De får hver cirka 264.000 kroner og 261.500 kroner.

Systemet, der giver cirka 264.000 kroner var opbygget med 1 ugarderet afdeling, mens den anden danske vinder havde 2 ugarderede afdelinger.

Begge kuponer kostede mere end 1.500 kroner.