TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Timoko siger farvel.

af | Nyheder

På lørdag starter Timoko for sidste gang i løb på en fransk bane.

Ved årsskiftet falder Timoko for den franske aldersgrænse, der betyder at hingste og vallakker ikke kan starte udover deres 10. år.

Selv om der er nogle måneder  tilbage af 2017 endnu, så har træner Richard Westerink allerede meddelt, at når Timoko på lørdag starter i Grand Prix Departement Alpes-Maritime på Cagnes sur Mer, så bliver det hestens sidste start i Frankrig.

Timoko pryder dagens forside på Paris-Turf

Måske ønsker Westerink, at Timoko skal slutte sin franske karriere med sejr, og det er der faktisk også gode muligheder for, at han kan gøre.

Konkurrenterne i lørdagens løb er gode, men som er de heller ikke bedre.

Desuden taler statistikken for Timoko, idet han er ubesejret i seks starter på Cagnes sur Mer.

Startlisten ser således ud:

1609 m auto – 180.000 Euro

1 Ustinof du Vivier – Regis le Vexier

2 Nuage de Ciel – Andrea Guzzinati

3 Ultimate du Rib – Jean Charles Feron

4 Billie de Montfort – David Thomain

5 Bocage d’Ortige – Nicolaj Ensch

6 Dante Boko – Dominik Locqueneux

7 Timoko – Bjørn Goop

8 Arazi Boko – David Bekaert

9 Sirena d’Asolo – Gian Paolo Minnucci

10 Totem d’Azur – Junior Guelpa

11 Diadora B R – Christophe Martens

Efter starten i Frankrig er det tanken, at Timoko skal starte på Victoria Park, Wolvega, Holland.

Timoko har i alt startet 100 gange. Den har vundet 35 sejre og indtjent 4.925.303 Euro og er fransk travsports mest vindende hest gennem tiderne.