TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Timoko klar til Master Finale

af | Nyheder

Elitloppsvinderen Timoko med Bjørn Goop i sulkyen gav sent fredag aften opvisning på banen i Cagnes sur Mer, hvor parret vandt en sikker sejr i Grand Prix du Conseil General des Alpes i 1.09.9. Næste start bliver Master Trot-finalen på Lunden.

Det var Timoko fra start til mål.

Fra spor fem sendte Bjørn Goop resolut den 7-årige hingst til spids, og herefter bestemte Goop løbets gang.

Timoko med Bjærn Goop tog spids fra start fulgt af Napoleon Bar,

Timoko med Bjørn Goop tog spids fra start fulgt af Napoleon Bar. Foto Gerard Forni.

Ind i opløbet gav han marchordre, og Timoko lagde afstand til konkurrenterne og sejrede i tiden 1.09,9a/1609 meter –  udvendigt sluttede næstfavoritten Roi du Lupin med Anthony Barrier godt af til andenpladsen i 1.10.1 mens Napoleon Bar blev nummer tre i 1.10.3.

Pascia Lest, der som Timoko har Master Trot-finalen som sin næste opgave, sluttede på fjerdepladsen i 1.10.4.

Timoko og Bjørn Goop efter sejren. Foto Gerard Forni

Timoko og Bjørn Goop efter sejren. Foto Gerard Forni

Der var 81.000 Euro i førstepræmie.

Timoko var storfavorit og gav odds 1.80 og 1.10 i Plads.

Se løbet fra Cagnes sur Mer på dette link – klik her