TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tilskuerkrise – ikke her!

af | Nyheder

Tysk trav- og galopsport har det som bekendt ikke særlig godt, men kan alligevel samle masser af publikum, når de kommer ud til folket!

Klar til start! Foto Hartmut Adelmann

Siden 1902 er der hver sommer blevet afviklet hestevæddeløb på stranden ved Cuxhaven – ud mod Vesterhavet.

Det er blot en gang om året, og det er en kæmpe succes.

I søndags passede det med tidevandet og årets Duhner Wattrennen blev afviklet – i alt 12 løb  – 7 travløb og 5 galopløb – og det anslås at 20.000 tilskuere overværede løbsdagen.

Løbene blev afviklet på en 1200 meter rund bane på stranden, og der kunne spilles på udfaldet.

Ja, omsætningen blev egentlig ganske pæn i de syv travløb med i alt 76.228 Euro – heraf var de 48.919 Euro spillet på banen!

Foto Hartmut Adelmann

Kunne man forestille sig et lignende arrangement herhjemme.

På stranden ved Rømø – eller højere oppe ved Løkken??

I 2018 er løbsdagen til Duhner Wattrennen fastlagt til den 18. juli.