TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

The eagle has landed in Canada

af | Nyheder

Lørdag landede Bold Eagle i Toronto – i et privat fragtfly. Næste lørdag skal den franske tophest starte i Breeders Crown på Mohawk-banen.

Der er stil over Bold Eagle og hans ejere.

Privat fragtfly fra Frankrig til Canada!

Bold Eagle er ankommet til Canada. Foto privat

Lørdag ankom Bold Eagle sammen med sin staldmand, Hugues Monthule til lufthavnen i Toronto, og efter et par dages karantæne kan de sidste forberedelser med træning frem til starten lørdag aften i Breeders Crown påbegyndes.

Det bliver den amerikanske topkusk, Brian Sears, der skal køre Bold Eagle i lørdagens storløb, der har en samlet præmiesum på 500.000 dollars.

Björn Goop har for lang tid siden meldt forfald, fordi der samme weekend er Breeders Crown-finaler på Eskilstuna.

Nu er Björn Goop godt nok røget ind i en udelukkelse, og kører ikke i Sverige, så han kunne vel alligevel have kørt Bold Eagle, idet han er fast kusk på hesten, og det er et Gruppe 1-løb.

Bold Eagles løbskarriere synger på et af de sidste vers.

Han er pt fransk travsports næstmest vindende traver med en indtjening på 4.708.520 Euro, og jagter Timoko, der er mest vindende med 5.006.731 Euro.

En sejr i Breeders Crown giver 250.000 dollars – små 225.000 Euro.