TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tano Bork i VM-test

af | Nyheder

Den danske VM-deltager Tano Bork starter på søndag på Charlottenlund Travbanen for at få finslibet formen inden afrejsen til USA, hvor den skal starte i VM-løbet The International Trot den 15. oktober på Yonkers Raceway,

Det var oprindeligt ikke meningen, at træner Christian Lindhardt ville have startet Tano Bork inden afrejsen til USA tirsdag den 5. oktober.

Christian Lindhardt  med Tano Bork

Christian Lindhardt med Tano Bork

-Men jeg ombestemte mig, for jeg tror, at han vil have godt af et løb i kroppen inden han skal afsted, siger Christian Lindhardt til travservice.

-Jeg anmeldte Tano Bork til et hurtigløb i Hamburg, men det blev ikke til noget, og derfor kommer jeg til Lunden med ham på søndag. Nu har vi fået startspor i anden række, og det gør oplægget chancebetonet. Det er således ikke vigtigt for mig at han vinder, men mere at han går et tilfredsstillende løb, siger Christian Lindhardt.

Tano Bork er til start i Liga 1 finalen, 8. løb, der har samlet et stærkt felt på i alt 10 heste.

Blandt de øvrige deltagere er bl.a. 1 Sunbeam med Nicolaj Andersen, 2 Repay Merci med Knud Mønster, 3 Attack Diablo med Peter Untersteiner, 4 Nok’En Frækkert med Jørgen Sjunnesson og 8 Stand and Deliver med Birger Jørgensen.