TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tano Bork har sluttet karrieren

af | Nyheder

En af T-årgangens allerbedste heste, Tano Bork har sluttet karrieren på grund af problemer med en bøjesene på et ben.

Tano Bork og Christian Lindhardt h. foto Ole Hindby

Måske den mest succesfulde anpartshest i dansk travsport, Tano Bork har sluttet karrieren.

Det fortæller hestens træner Christian Lindhardt til travservice,

En bøjesene på et ben driller fortsat, og derfor har man nu valgt at sige endegyldigt stop for løbskarrieren for Tano Bork, der hele sin karriere har været trænet af Christian Lindhardt,

En start på Skive Trav den 22. april i fjor blev således Tano Borks sidste start i en løbskarriere, der omfattede 71 starter, som gav 19 sejre og en samlet indtjening på 2.089.497 kroner.

Tano Bork var en af sin årgangs allerbedste heste og var bl.a. nummer to i Dansk Trav Derby bag Tumble Dust.

I 2013 blev Tano Bork kåret som Årets 3-åring samt Årets Hest. Foto Hestesportens Gall

Året forinden havde Tano Bork dog vundet det løb, der skulle blive dens største triumf i karrieren, nemlig UETs 3 års Championat på Bjerke.

En af de præstationer, som Tano Bork også huskes for, er sejren i 4-årsløbet på Copenhagen Cup-dagen 2014, hvor den sejrede i 1.12.8a/2000 m.

I 2016 var Tano Bork dansk repræsentant i VM-løbet på Yonkers Raceway i New York, hvor den havde legendariske John D. Campbell i sulkyen, men det blev desværre til startgalop.

Indtil Valokaja Hindø kom til Frankrig og begyndte at hente tusinder af Euro, var Tano Bork det mest vindende afkom efter Great Challenger.

Tano Bork er opdrættet af Chr. M. Lauridsen og Villy Christensen og ejes af anpartsstalden, Team Tano.