TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Støtte til Michael Juul

af | Nyheder

Fra Jørgen Jensen, Stald Rita har Travservice.dk modtaget flg. indlæg vedr. Michael Juul Nielsens opsigelse som direktør på Lunden:

Det er med stor skuffelse og ærgelse at læse at Michael Juul Nielsen har opsagt sin stilling som direktør for Charlottenlund, Danmarks Nationale Travbane. Han har med stor professionalisme fået rettet op på adskillige ting og det arbejde risikerer at falde fra hinanden.

Når en bestyrelse tager en beslutning, lige meget hvilken, så skal det ske i enighed. Det, der er sket nu er amatøragtigt og ikke en professionel bestyrelse værdigt.

En sandbane til 2-300.000 kroner er ikke mange penge, men det er det i en sport, hvor det er småt med pengene i forvejen. Når så samtidig mange af de professionelle trænere har udtalt, at de ikke agter at benytte banen, ja, så virker beslutningen forkert.

Hvis jeg skulle bestemme havde jeg hellere set at beløbet blev brugt til at renovere nogle af staldene, som efterhånden er ved at være landets ringeste.

Jeg håber Michael Juul Nielsen vil genoverveje sin beslutning og for at presse ham må dem, som synes han skal trække sin opsigelse tilbage meget gerne sende mig en mail: staldrita@youmail.dk med ganske kort at “jeg/vi ” ønsker at Michael Juul Nielsen skal trække sin opsigelse tilbage.

Kom ud af busken og send mig en mail.

Jørgen Jensen
Stald Rita