TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Har Dansk travsport fået solstik?

af | Nyheder

Amatørkusken Jesper Winther har skrevet dette indlæg omkring dommer-situationen:

Om det er den aktuelle hedebølge som har ramt toppen af ledelsen i DTC skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

Apropos dommerembedet har der været mange, som har haft en mening om det i den seneste tid.

Summen af det hele blev, at én  personer blevet opsagt med øjeblikkelig virkning.

Ved godt, at dommere ikke hænger på træerne.

Men at det skulle blive Peter Stenaa, som skulle udfylde pladsen, overrasker nok mange.

Det er jo kun nogle måneder siden at netop Peter Stenaa måtte stå for skud for sine dobbeltroller i dommertårnet vs. DTC.

Jeg skal med det samme sige at jeg har intet imod Peter og har selv købt opdræt af ham.

Men synes måske ikke tiden er den bedst timede.

Det kunne jo være at dem på Christiansborg begyndte at interessere sig for hvad de 76 millioner bliver brugt til.

Tænker at en dyreværnssag som pt ligger hos politiet og en dopingdømt “nordmand” med planer om kommende opstart i Nordjylland måske ikke lige frem pynter på dansk hestesports  cv.

Jesper Winther