TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: En løsning på travsportens problemer

af | Nyheder

Hesteejeren Karsten Lillebæk har et bud på en løsning for fremtidens travsport i Danmark.

Hvis dansk væddeløbssport skal bestå og ha’ en fremtid, så er der efter min mening kun EEN-løsning, men desværre en løsning, som ALDRIG vil kunne implementeres pga. af egoisme og særinteresser.

ALLE nuværende danske væddeløbsbaner nedlægges og jorden sælges. Det vil gi’ en del penge i den fælles kasse, idet de ligger på attraktive grunde med der af følgende store kvm-priser.

Salget fra disse grunde bruges til at lave to NYE væddeløbsbaner:

Racing Vest og Racing Øst. 

Disse to baner kan foruden væddeløb 2-3 gange om ugen desuden ligge jord/administration til andre populære aktiviteter så som kursusvirksomhed, koncerter, golf, drive-in bio etc. etc.

Vi vil så få to virksomheder, hvor vi for alvor vil kunne promovere vores sport …. vi ville kunne få fat i erhvervslivet og ikke mindst deres absolutte top. 

Tænk udover tip-top faciliteter på hvor mange penge vi sparer til personale og maskinel OG ikke mindst vedligeholdelse til nedslidte bygninger og omgivelser.

MEEEEEN, det kommer aldrig til at ske, fordi enhver er sig selv nærmest …. alt for mange går med lukket hovedlag 🙁

Har elsket denne sport og haft adskillige travheste gennem de seneste 40-50 år, men jeg ser desværre vores sport som en kano, der langsomt, men sikkert flyder mod vandfaldet …… 

Mange velmenende hilsner

Karsten Lillebæk, hesteejer