TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Takethem stred sig til sejr

af | Nyheder

Steen Juul var en tur i Halmstad mandag aften og her var der fuld uddeling til Takethem (From Above), der i Hallandsmästaren gik først over stregen efter en flot præstation.

Takethem Foto Kanal 75-

Takethem ved en tidligere lejlighed – Foto Kanal 75-

Fra sit spor i anden række tog Steen Juul en rolig start, men havnede i 2. par udvendig et stykke nede i feltet, mens først Allaballamaitoz tog spids og siden blev afløst af en lidt hed Twister Bi.

500 meter gik på 09,6 og Twister Bi holdt tempoet oppe – med Stelton i en blød dødens – til 11,0/1000.

600 meter fra mål kastede Juul los med Takethem, der fløj frem og koblede grebet direkte på Twister Bi gennem sidste sving, men med sig i ryg havde han Västerboonthenews, der blev sendt i angreb ind på opløbet og indvendig fik også Allaballakaitos pladsen.

Midt i banen strakte Takethem dog på sig og vandt ret sikkert på 12,1/2140 auto til en værdi af 125.000 SEK og vær sikker på, at opdrætteren Ole Berg Thomsen er mere end tilfreds med sit opdræt.

Stelton faldt fra i sidste sving og sluttede som første udenfor pengene på 13,4.

Mere “dansk”

Dagens program på Halmstad var blevet indledt med at Mads Hviid Nielsen havde vundet en overraskende sejr med Seul en Tete (Jocose), der tilbagebetalte hele 21 gange pengene som vinder.

Sejrspræmie 15.000 SEK.

En slags dansk vinder blev det også til i næstsidste løb, hvor tidligere Panamera Racing-ejede Utrecht Rapid (Varenne) også i sin tredje start kunne trække sig sejrrigt tilbage for Johan Untersteiner.

Denne gang i 16,5/2640 auto og det fik han 20.000 SEK for. Utrecht Rapid var en af de heste, der blev solgt på HL Selected Auktionen på Nykøbing F. Travbane i 2015.