TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Svenske V75-løb bliver til STL-løb

af | Nyheder

I forbindelse liberaliseringen af det svenske spillemarked fra Nytår får de ugentlige V75-løb et nyt navn, STL-løb, der står for Svenska Trav Ligan.

Når liberaliseringen af det svenske spillemarked træder i kraft fra Nytår sker der en ændring i det samarbejde, der har været mellem ATG og svensk trav- og galopsport.

ATG bliver fra årsskiftet et selvstændigt spilleselskab –godt nok ejet af hestevæddeløbssporten – men et spilleselskab, der agerer i spilmarkedet på lige fod med andre licenserede spilleselskaber.

Dog er der den undtagelse, at ATG har opbygget de store spilleformer på hestevæddeløb og bl.a. har retten til at benytte navnet V75-løb.

Det betyder, at Svensk Travsport skulle opfinde et nyt navn til de ugentlige løb, og det er blevet Svenska Trav Ligan – der vil blive markedsført som STL-løb.

Allerede til løbsdagen den 22. december vil Svensk Travsport begynde at bruge den nye betegnelse, STL-løbene om de løb, der danner grundlag for V75-spillet.