TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Svensk 2-åring i 1.13.4!

af | Nyheder

Fredag eftermiddag blev der sat ny svensk rekord for 2-årige travere, da Mister J P med Bjørn Goop i sulkyen vandt udtagelsesløbet til Breeders Course-finalen på Solvalla overlegent i 1.13.4a/1640 m.

Efter en fin debutsejr i 1.16.5a/1640 m på Axevalla var Mister J P spillet helt ned til 14:10 i fredagens Breeders Course-løb på Solvalla.

Og selv om Sucre med Erik Adielsson var uimponeret over spilleres tillid til Mister JP og pressede tempoet op i dødens, så var der kun en hest på banen i opløbet, Mister JP!

Efter fornemme mellemtider som 1.12.3/500 m og 1.13.8/1000 m forsvandt Mister JP fra konkurrenterne på de sidste 500 meter, som den tilbagelagde efter 1.13.0!

Mister J P med Bjærn Goop var uden konkurrnce, da den sejrede i ny svenske rkeord 1.13.4a/1640 m Foto Kanal 75

Mister J P med Bjørn Goop var uden konkurrence, da den sejrede i ny svenske rekord 1.13.4a/1640 m Foto Kanal 75

Mister J P vandt i 1.13.5 -. en forbedring af den svenske rekord som Onceforall Face havde med 1.13.7.

Mister J P har nu sikret sig billet til Breeders Course finalen i Derbyweekenden på Jägersro – med fra Solvalla går også Mr Perfect (Andover Andover) med Jim Oscarsson, der var nummer to i 1.14.5.

Mister J P er en ret internationalt hest.

Han har alt for tidligt afdøde amerikanske Taurus Dream som fader og den canadiske hoppe Baghdad Dream som moder.

Mister JP er ejet og opdrættet af franskmanden J P Barjon (ham der også havde bl.a. Offshore Dream), men er svenskregistreret.

Barjon købte Baghdad Dream på Harrisburg-auktionen i 2011, hvor den var i fol ved Taurus Dream – pris 22.000 dollars.

Baghdad Dream, der er opdrættet af Jean Pierre Dubois canadiske stald, Dream With Me, er efter Yankee Glide og den franske Buvetier d’Aunou-hoppe I Feel Good. Hun er bl.a også moder til Good Feeling (Fill V) 1.11.5 – 424.852 dollars og ikke færre end 40 sejre.

Bjørn Goop træner Mister JP, som han fik i træning den 1. maj efter at have prøvekørt den i Vichy.

Mister JP startede i 2. løb på Solvalla og efter at have kørt – uden succes –  i 3.løb, hastede Bjørn Goop til Arlanda for at flyve til Cagnes sur Mer, hvor han senere på aftenen vandt med Timoko.