TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sværvægtere mødes på begge sider af Atlanten

af | Nyheder

Nogle af verdens bedste heste mødes i denne weekend i såvel Europa som i USA.

Readly Express med Jorma Kontio vandt Foto Gerard Forni

På Åby Travet i Göteborg, køres der traditionsrige Åby Stora Pris med en førstepræmie på 2 millioner SEK lørdag eftermiddag, og efter i mange år at have været kørt som et heatløb over 1640m, har man nu næsten fordoblet distancen til 3140 meter auto – og havde håbet på at få bl.a.

Europas hurtigste – Propulsion. Foto Kanal 75

Bold Eagle og ”verdens bedste vallak”, Aubrion du Gers til start fra Frankrig.

Men sådan er det ikke gået – men løbet bliver spændende nok endda, for blandt de 10 heste, der er anmeldt er såvel Readly Express med Jorma Kontio som Propulsion med Ôrjan Kihlstr¨om.

Det bliver første gang siden Prix d’Amerique i januar de to heste mødes.

Readly Express, der vandt Prix d’Amerique, har kun gjort en start siden, og da vandt den i 1.10.0a/2140 m , mens Propulsion, der var nummer tre i Prix d’Amerique, er i gang med en sejrsrække, der foreløbig er på tre – seneste sejr var i Hugo Åbergs Memorial over 1609 meter!

Spændende bliver det også at se, hvor Harper Hanover-vinderen, Platon face med Adrian Kolgjini står i forhold til de to etablerede verdensstjerner.

På den anden side af Atlanten mødes to af verdens allerbedste hopper, Hannelore Hanover og Ariana G i Joie de Vie Open Mares – et løb over 1609 m auto på Tioga Downs og med en samlet præmiesum på 141.000 dollars.

Hannelore Hanover Foto: Lisa Photo

Det er første gang de to tophopper mødes i løb, og da de hidtil har været kørt af Yannick Gingras, har han måtte foretage et valg.

Det blev Hannelore Hanover, mens Tim Tetrick skal køre Ariana G.

Hannelore Hanover, der i fjor var Årets Traver i USA, skuffede i lørdags ved at blive nummer tre i John Cashman Memorial i 1.09.5a/1812 m, men endnu mere skuffede Ariana G ved kun at blive nummer fem i Steele Memorial i samme tid, men på milen.