TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sur dag for Rene Kjær

af | Nyheder

På forhånd så det ikke for godt ud med chancerne for Rene Kjær, der var taget til Hamburg for at køre fem heste onsdag middag.

-Nej, det var ikke sådan en dag, man ligefrem går og jubler efter, men jeg gjorde det fordi tyske Andrea Müller, som jeg har kørt heste for i mange år, havde fire heste der skulle starte, og han havde spurgt, om jeg ikke ville komme ned og køre dem, fortæller Rene Kjær til Travservice.

-Normalt er konkurrencen i Hamburg ikke så hård, men i dag kom der heste fra Berlin og Holland til start og de var gode. De to heste, som jeg på papiret skulle have størst chance med, var desværre ikke i orden, så det blev en minus-dag for mit vedkommende, siger Rene Kjær, der benyttede lejligheden til at besøge grænsekioskerne på vejen hjem.

Rene Kjær kørte uplaceret i tre løb og blev diskvalificeret i de to andre løb.