TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Storløb uden stjernen

af | Nyheder

I eftermiddag køres der franske travderby, Criterium des 4 Ans, men uden årgangens bedste hest, Bold Eagle til start. Bold Eagle er ramt af en infektion, og kan derfor ikke starte.

Bold Eagle er stjernen i den franske derbyårgang, men er på sygelisten og kommer ikke til start i eftermiddagens Criterium. Foto Gerard Forni

Bold Eagle er stjernen i den franske derbyårgang, men er på sygelisten og kommer ikke til start i eftermiddagens Criterium. 

I år skulle det være.

Efter flere forgæves forsøg havde den franske toptræner Sebastian Guarato nu muligheden for at vinde Criterium des 4 Ans.

Det ville være første gang Guarato vandt løbet og i Bold Eagle har han årgangens bedste hest.

Bold Eagle har trukket store overskrifter ved sine suveræne præstationer i Vintermeetinget, og er for længst blevet udråbt til fransk travsports nye store stjerne.

Men for 14 dage siden skuffede Bold Eagle fælt i Prix Gaston Brunet, der er den sidste forprøve  inden Criterium des 4 Ans.

Spillet til 12:10 sluttede Bold Eagle sidst over mål i 1.20.2, mens Brillantissime med Pierre Vercruysse vandt i 1.13.2a/2100 m.

Efter løbet hostede Bold Eagle, og en nærmere dyrlæge undersøgelse viste, at hesten havde en kraftig halsinfektion.

Derfor står Bold Eagle i stalden i eftermiddag, mens 15 af kuldens andre topheste kæmper om sejren, der er 108.000 Euro værd.

Selv om Sebastian Guarato må undvære Bold Eagle i startopstillingen er han dog spændt meget godt for i eftermiddagens storløb, idet han sender ikke færre end tre af de 15 startende ud.

Det er først og fremmest hoppen, Billie de Montfort med Eric Raffin, som Guarato skal sætte sin lid til. Med 807.700 Euro i indtjening og 1.11.5 er hoppen årgangens stjerne på spindsesiden.

Men hopperne har det pr tradition svært i Criterium des 4 Ans.

Inden for de sidste 45 år er det kun blevet til to hoppesejre – senest for 8 år siden, hvor Piroque Jenilou vandt og før den Nikita du Rib i 2005.

I eftermiddag er der lagt op til et opgør mellem de to Ready Cash-sønner, Bird Parker med Jos. Verbeeck og Brilllantissime med Pierre Vercruysse – de trænes begge af Philippe Allaire.

Tipssiden geny.com har dog den hurtige, men også ret ustabile Baltic Charm (Password) med Mathieu Abrivard som vinder.

Løbet køres klokken 15.08 og der kan spilles til alle løb på Vincennes i DanToto.

Danske Ravenna starter 6. løb med Roberto Andreghetti i sulkyen, men tillægges ikke de store chancer.