TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Steen Juul er Galla-klar

af | Nyheder

Steen Juul er – endnu engang – nomineret som bÃ¥de Ã…rets Træner og Ã…rets Kusk ved Hestesportens Galla den 18. januar, men anser ikke sig selv som favorit i de to kategorier.

-Gordon Dahl har haft en fantastisk sæson og jeg vil blive overraske hvis han ikke bliver valgt som Årets Træner, mens Årets Kusk er mere åbent, siger Steen Juul til Travservice.dk.

-Jeg ved ikke hvad man vægter højest og har nok heller ikke lige nu helt tjek pÃ¥, hvad de andre har lavet, sÃ¥ det kan jeg ikke vurdere – men jeg havde da afgjort selv en super sæson i fjor med mange fine sejre.

Steen Juul er tidligere blevet kÃ¥ret som Ã…rets Travkusk – senest i 2017, hvor han ogsÃ¥ blevet Ã…rets Træner. Foto: Lasse Jespersen

-Alene det at være nomineret er jo først og fremmest et tegn på, at det er gået OK. For mig personligt havde jeg et kedeligt afbræk, hvor jeg ikke kunne køre løb, men staldens resultater som helhed er jeg fuldt tilfreds med.

Set udefra er Steen Juul umiddelbart favorit til at blive Årets Kusk efter et år, der bød på sejre i bl.a. DM for Hopper, DM for 5-årige Hopper, Jydsk 4-årings Grand Prix, Aalborg Store Pris, Dansk Hoppe Kriterium og Dansk Opdrætningsløb.

Stor tro på Derbyfavorit
Derbyet missede Lunden-træneren til gengæld – i mere end én forstand.

Steen Juul var således sygemeldt pga. rygproblemer i hele august måned, hvor bl.a. Thomas Uhrberg repræsentede stalden i Dansk Trav Derby med Daytona, der imidlertid galoperede et par gange undervejs og fik sine chancer spoleret.

-Det var nedtur på dagen, men Thomas gjorde alt rigtig. Desværre slog hesten på en galop på en galop og det er jo surt mens det sker, men Daytona har jo bevist, at han kan være med blandt de bedste, siger Steen Juul.

Daytona efter sejren i Jydsk 4-Ã¥rings Grand Prix. Foto Ole HIndby

-Daytona er blevet kastreret efter 4-årssæsonen og vi har arbejdet videre med ham. Jeg har stadigvæk stor tro på ham og han har i hvert både hjerte- og lungekapacitet til at gå op i højeste klasse. Han skal selvfølgelig også holde til det trænings- og løbsmæssigt, men det er en hest vi har en del forventninger til.

Selvom Daytona har vundet bÃ¥de Jydsk 4-Ã¥rings Grand Prix og Aalborg Store Pris, har Ganyméde-sønnen ogsÃ¥ galoperede i næsten halvdelen af sine starter og det giver formentlig ogsÃ¥ anledning til nogle “panderynker” hos Team Juul?

-Jeg har jo den teori, at hvis en hest galoperer er det fordi der er et eller andet galt. Der kan selvfølgelig komme en løbssituation, der bringer den ud af rytmen, men det er oftest fordi der er noget, der besværer den og det kan så være flere forskellige ting, f.eks. noget fysisk eller balancemæssigt, og det er så det, vi skal prøve at finde ud af.

-Det gælder også Daytona og vi håber selvfølgelig, at vi kan løse det problem inden for en overskuelig fremtid.

I samme årgang har Steen Juul også Dempsey Cloc (Ogham), der efter en mindre skadespause har været forrygende gående med foreløbig fire sejre på stribe.

-Ja, han har gået godt og der ligger helt sikkert en del penge til ham henad vejen, men lige nu holder han en velfortjent pause, siger Steen Juul.

“To heste rager op”
I Derbyårgangen er Team Juul særdeles godt rustet med heste som Ecco C N, Explosive Peak og Extreme, men i skrivende stund har to andre heste iflg. Steen Juul skilt sig ud:

-Empire og E Type Cash rager indtil videre op over de andre, men man håber selvfølgelig på, at nogle af dem man har, kan komme op og matche dem, siger Steen Juul.

Extreme vandt bl.a. Jydsk 3-Ã¥rings Grand Prix Consolation. Foto: Ole Hindby

-Extreme blev nummer tre i Kriteriet, så han har bevist, at han er en af tophestene i årgangen, som jeg har stor tro på. Det samme gælder Ecco C N og Explosive Peak, der alle ligger i Top 10, men altså stadig i en gruppe under de to førstnævnte.

-Vores 3-Ã¥ringer har endnu ikke været til start, men et par stykker er godkendt og de kommer snart. Vi har dog ogsÃ¥ Freja Garbo, der startede to gange som 2-Ã¥rs, men hun har været “koblet fra” siden auktinsløbet i Aalborg pga. vækstproblemer.

-F’erne har selvsagt et stykke op til Fossa og de andre, der har gjort det godt hidtil, men det gÃ¥r ofte stærkt med 3-Ã¥ringerne, sÃ¥ vi hÃ¥ber selvfølgeligt, at de kan udvikle sig til at være med blandt de bedste.

Skaden holder
Foruden Årets Træner og Årets Kusk er Steen Juul også repræsenteret til Hestesportens Galla med Daytona og Thunder Peak, der er nomineret som hhv. Årets 4-åring og Årets Ældre Hest.

-Men umiddelbart ser jeg ikke, at vi skal vinde i nogle af de kategorier, siger Steen Juul, som kan se tilbage på et år, hvor Thunder Peak (Quattre Juillet) tog springet op i eliten med fire sejre og 380.000 kroner.

-Ja, Thunder Peak gør godt hver eneste gang og kommer også til at tjene gode penge fremover, men er jo efterhånden oppe i alderen, så jeg ved ikke hvor meget mere vi kan forlange af ham.

2019 blev også året, hvor Derbyvinderen Bvlgari Peak (Ready Cash) gjorde comeback efter to års pause og det skete med brask og bram som vinder i tiden 1.16,4a/2640 meter. De to efterfølgende starter er dog gået knapt så godt.

-Jeg har kørt lidt agressivt fordi Blvgari Peak stadig har lidt problemer med at ligge stille i et felt, så jeg har bare ladet ham gå fordi jeg har haft lidt for sto tro på den her hest, men det har han ikke været helt klar til endnu, siger Steen Juul.

-Der er dog ingen tvivl om, at Bvlgari Peak stadig har stor kapacitet og skaden ser ud til at holde, så jeg tror han får en god sæson.