TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Staro McMillan blev for stresset

af | Nyheder

Staro McMillan med Ken Ecce blev spillet til næstfavorit i Grosser Preis von Deutschland i Hamburg søndag eftermiddag, men allerede inden starten gik var den uden sejrschance.

-Jeg ved ikke hvad der skete med Staro McMillan. Måske var han for stresset, men der var ingen kontakt mellem ham og mig, da vi skulle køre frem mod startvognen. Han bare stod og galoperede, fortæller en ærgerlig Ken Ecce fra Hamburg.

Da Staro McMillan fandt benene til trav, var resten af feltet kørt, og ved startstedet var den danske ekvipage omkring 50 meter efter feltet.

Det blev til et løb i bagfeltet, og selv om Ken Ecce forsøgte at finde plads inden om i opløbssvinget, så var der intet bid i Staro McMillan og den sluttede på en niendeplads i 1.14.1.

-Jeg ved ikke om vi kunne have vundet løbet, hvis han havde været med fra start, men vi havde i hvert fald været med til at kæmpe om andenpladsen, siger Ken Ecce.

Løbet vandtes overlegent af italienske fødte Zarenne Fas med Rickard N. Skoglund i 1.12.2a/2200 m.

På andenpladsen løb amerikanskfødte Maxus med Kenneth Haugstad 1.13.5!

Med 1.14.1 var Staro McMillan mindre end 20 meter efter Maxus i mål!