TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stald Rita satser fransk

af | Nyheder

Stald Rita har netop købt to heste på Arqana Trot-auktionen I Deauville – den 3-årige hoppe, Become a Star og den 4-årige vallak Azedeo Josselyn.

– Med de udsigter der er for den danske travsport, har jeg valgt at vende blikket mod Frankrig, og på anbefaling af den finskfødte træner Jarmo Niskanen købte jeg to heste i Deauville forleden, fortæller Jørgen Jensen, Stald Rita.

De to heste er den 3-årige hoppe, Become a Star og den 4-årige vallak, Azadeo Josselyn

Become a Star er efter Sam Bourbon – Race Love v. Love You – og det lugter jo kraftigt af Dubois-blod.

Moderen Race Love er da også ud af samme hoppelinie som bl.a. avlshingsten Kaisy Dream.

Finnen Jarmo Niskanen er ny træner for Stald Ritas to franske heste,

Finnen Jarmo Niskanen er ny træner for Stald Ritas to franske heste,

Become a Star er ustartet, men godkendt i prøveløb i 1.21.1a/2000 m.

På Prix d’Amerique-auktionen i januar blev den købt tilbage for 34.000 Euro!

Nu købte Stald Rita den for 24.000 Euro.

Azadeo Josselyn er efter Ready Cash – Dea Josselyn v. Armbro Goal, der er søster til bl.a. avlshingsten Cezio Josselyn.

Aazadeo Josselyn kostede ikke mindre end 80.000 Euro som åring – nu fik Stald Rita hammerslag på den for 7.000 Euro.

Den er godkendt i 1.16.5a/2000 m den 12. februar i år, men galoperede i sin debut.

Kontakten til Jarmo Niskanen fik Jørgen Jensen i forbindelse med at hans koldblod, Närby Kalabalik var inviteret til at starte på Vincennes i februar måned.

Se auktionssiderne på de to heste her

Become a Star – klik her

Azadeo Joselyn – klik her