TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stærke papirer

af | Nyheder

Seks ud af otte afkom efter den nu afdøde følhoppe, Golden Lady har tjent mere end 100.000 kroner – det må siges at være stærke papirer.

Afkom efter en hoppe med Sleipner som fader og Ellizar H som morfar er vel ikke det, der vil tiltale en køber allermest, men med den nu afdøde følhoppe Golden Lady har det godt kunnet betale sig at investere i hendes afkom.

Golde Lady, der var ejet af Kaj D. Jensen, nåede at få i alt otte afkom – de syv har startet og de seks har tjent over 100.000 kroner med Nesta (Valley Sentry) som den hidtil bedste med rekord 1.11.8 og 368.318 kroner i indtjening.

Men det varer måske ikke længe før den til Norge eksporterede AD Sleipner (Great Challenger) fortrænger Nesta fra førerpositionen.

AD Sleipner vandt overlegent på Bjerke onsdag aften

Onsdag aften vandt AD Sleipner med Herman R Tvedt sin femte sejr i år, og den har nu tjent 319.440 NOK i karrieren – alene i år er der kommet 149.000 NOK ind på præmiekontoen.

Ved sejren satte AD Sleipner ny rekord 1.12.8a/1609 m – en forbedring på 1,7 sekunder af dens tidligere bedste notering.

Herhjemme er Golden Lady fortsat aktuel med 4-års hoppen Celine D (Great Challenger), der foreløbig har vundet 7 sejre i 20 starter og tjent 105.998 kroner.

Golden Lady var selv en habil væddeløber, der satte rekord 1.15.3 og tjente 110.266 kroner.