TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stærk præstation af Don Rossini

af | Nyheder

Steen Juul-trænede Don Rossini med Thomas Uhrberg stod for en stærk præstation på Kalmar-travet fredag aften, men måtte bøje sig for den norske Kriteriumvinder!

Don Rossini. Foto: Martin Timm Holmstav

Steen Juul havde fredag sendt såvel Don Rossini som Chablis til Kalmar-banen, hvor de begge skulle køres af Thomas Uhrberg.

Chablis forfaldt atter til unoder og galoperede, mens Don Rossini stod for en stærk præstation i et 3-årsløb, hvor den kæmpede hårdt om sejren med den norske Kriterium-vinder, Stoletheshow med Erlend Rennevik.

Undervejs sad Don Rossini i dødens på førende Floydside Am med Johan Untersteiner, der kapitulerede ved galop ind i opløbssvinget med 400 meter tilbage.

Her gik Don Rossini nu frem, men fik med det samme Stoletheshow over sig og som et tospand gik det op mod mål.

Stoletheshow (Dream Vacation), der havde toptillæg 60 meter, men hurtigt havde fat i forhestene,  var stærkest og sejrede i det silende regnvejr i 1.16.0/2200 m, mens Don Rossini blev nummer to, slået med en halv længde i 1.17.5/2160 m – præmie 25.000 SEK.

På sæt og vis var løbet en stor dansk triumf, idet begge heste er født i Danmark.

Norskregistrerede Stoletheshow er født  og opvokset hos samt ført frem i løbene af Torben Hovgård i Skive, mens Don Rossini er opdrættet af Vibe Haastrup og Mikkel Stub på Bornholm.