TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Slide so Easy sluttede med sejr

af | Nyheder

Elegante Slide So Easy med Kenneth Nielsen i sulkyen sluttede sæsonen 2014 i aftes på Jägersro med en sikker sejr i 1.12.7a/1640 m.

Det var Slide so Easy . og så de andre

Det var Slide so Easy . og så de andre

Det var sjette sejr i 14 starter til sidste års vinder af Derby Consolation, og med tirsdagens førstepræmie har Slide so Easy (Quite Easy) tjent 192.044 kroner i år.

Slide so Easy åbnede efter 1.08.1 og sad på løbet resten af vejen til sejr med halvanden længde i 1.12.7a/1640 m. Der var 30.000 SEK i førstepræmie. Nærmest var Jupiter Rodney med Palle Gúnther.

Tilliden til Slide so Easy og Kenneth Nielsen hos spillerne var stor – vinderodds var 1,51.

Udover Kenneth Nielsen kom også to af hans Lunden-kolleger på vinderpladsen.

Nicolaj Andersen har fået god gang i Osbournes lillesøster Smaragd (Great Challenger) der sejrede sikkert i 1.15.3a/2140 m – præmie 15.000 SEK – på andenpladsen Heidi Andersen-trænede Saint Emilion (Justuce Hall) med Johnny Takter i 1.15.9 – præmie 7.250 SEK.

Det var 4. sejr i år for Smaragd.

Axel Jacobsen vandt med Runaway (Love You), der også var først over stregen for 4. gang. Vindertiden 1.15.2/2180 m – præmie 15.000 SEK.

Danskfødte Rex Rønnow (Pine Chip) vandt også sin fjerde sejr i år. Den var til start i November-montén og havde Kima Frenning i sadlen. Vindertiden 1.16.5/2140 m –præmie 15.000 SEK.

Danske Jørgen Lorentzen med stald på Jägersro kunne noteres for sejr med Heart Jack (Spotlite Lobell), der blev kørt af Anja Frick.

Heart Jack vandt sin anden sejr i træk i 1.13.2a/1640 m og med førstepræmien på 20.000 SEK passerede den 100.000 SEK i indtjening i år.

Kasper K Andersen indledte programmet, da han vandt med Tomas Malmqvist- trænede Chiptheball In . det var Kaspers sejr nummer 32 i år.