TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Slide so Easy i opvisningsstil

af | Nyheder

Her gik man og troede at Slide so Easy var en topsprinter, og så vinder den et stayerløb over 2660 m på Åby Travet helt efter behag i 1.13.5.

Slide so Easy (Quite Easy) har virkelig fundet melodien efter den blev solgt og kom i træning hos Flemming Jensen i februar måned.

I syv starter er det blevet til fire sejre, to anden- og en fjerdeplads og 285.000 kroner!

Slide so Easy med Flemming Jensen. Arkiv Kanal 75

Slide so Easy med Flemming Jensen. Arkiv Kanal 75

Torsdag aften vandt Slide So Easy en meget sikker sejr på Åby Travet i et stayerløb, hvor den havde 20 meter tillæg.

Det var derfor ikke meget man så til Slide so Easy før der manglede 700 meter.

Her sendte Flemming Jensen den frem i angreb fra en position som sidste hest i feltet.

Slide so Easy gik til sikker sejr i 1.13.5/2660 m foran længe førende Bartholdy K ,med Carl Johan Jepson i 1.14.2/2640 m. Der var 40.000 SEK i præmie.

Private stopure havde 1.12.0 de sidste 1900 meter og 1.11.0 de sidste 1500 meter på Slide so Easy!

Slide so Easy ejes af Team Clemmensen og Chrstensen og  har Elegante Frøkjær (Smokin Yankee) som moder og er opdrættet af Bo Jondahl.

Flemming Jensen vandt også med Sun Esterel (Esterel Sunset) i 1.12.1a/1640 m – præmie 30.000 SEK.

Det var også fjerde sejr i år til Sun Esterel, der i år har tjent 113.025 kroner i 10 starter.

Sun Esterel ejes af Frederik og Tina Raal og  har Hera Esterel (Sugarcane Hanover ) som moder og er opdrættet af Fredy Christensen

Jeppe Juel var også på Åby Travet i aftes og opnåede bedst to tredjepladser med Peter Jensen-trænede Miss Alwina og Absolut Gehör.