TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Slide So Easy er klar

af | Nyheder

Flemming Jensen melder Slide So Easy i topform forude for Oslo Grand Prix på søndag og vurderer chancerne for staldens startheste på Bjerke.

-Alderen kan han jo ikke løbe fra, men løbet kommer på et godt tidspunkt; han er i rigtig god form og det er nok svært at få ham bedre end han er lige nu, siger Flemming Jensen om Slide So Easy (Quite Easy U S).

Slide So Easy. Foto: hesteguiden.com

-Startspor 1 er jeg rigtig godt tilfreds med; inderbanen er trods alt den nærmeste vej til mål og han er fornuftig hurtig fra start, så vi kan få en god position. Jeg er sikker på, at han vil gå et godt løb og hvis vi får en mindre præmie, er vi som udgangspunkt godt tilfreds.

Slide So Easy har indledt sæsonen med tre sejre og to andenpladser i fem starter og vandt senest Travkongen i Billund i torsdags i tiden 1.12,1a/1900 meter.

-Alt virker normalt og han skal gå sit sidste banejob for sulky på vores egen intervalbane i morgen, og så tager han afsted mod Norge på fredag, siger Flemming Jensen, som har yderligere tre heste til start på Bjerke i weekenden.

Lørdag starter Belladore (Trophy Catch) i finalen i Yesbox Summer Meeting Oslo, hvor de danske farver også respræsenteres af Attention Bøgedal og Wham Bam Boo:

-Belladore har fået et godt spor (3) og er sikret et godt løb herfra. Hun er nok den bedste vinderchance af de heste, vi har med til Bjerke, vurderer Flemming Jensen, der søndag har i alt tre køreture. Foruden Slide So Easy drejer det sig om Stud Muffin og Beyblade, der får flg. ord med på vejen:

-Stud Muffin (Varenne) vandt jo stayerløber i Billund i torsdags, hvor han gik et fornuftigt løb, der blev kørt til hans fordel. I bund og grund en god hest, der har fordel af distancen (3160 meter voltestart). God præmiechance.

-Beyblade (Trophy Catch) er kommet i gang efter en lang pause. Nogle var måske lidt skuffet over præstationen i Billund, men jeg synes han gik et godt løb; det var først de sidste 200 meter han fik syre i benene og ikke kunne holde takten. Jeg var fuldt ud tilfreds med hesten og forventer selvfølgelig, at han er bedre denne gang. Vi må forsøge at få penge med hjem.

Startlister – lørdag: KLIK HER
Startlister – søndag: KLIK HER