TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Skive Trav skal have ny formand

af | Nyheder

Når Skive Trav torsdag aften har sin ordinære generalforsamling træder den hidtidige formand Gert Olesen tilbage.

Allerede i forbindelse med generalforsamlingen i fjor tilkendegav Skive Travs mangeårige formand, Geert Olesen at han kun ville tage et år mere i bestyrelsen, og der er derfor – på forhånd – ingen dramatik i forbindelse med hans fratræden.

-Da det er bestyrelsen, der konstituerer sig med Formand er det ikke noget, der bliver afgjort på generalforsamlingen, siger Steen B. Nielsen, daglig leder på Skive Trav.

Udover det mandat, der bliver ledigt i forbindelse med Geert Olesens afgang, så er Hans Ulrik Kristensen også på valg.

Regnskabet for 2017 udviser et flot plus på 596.000 kroner, men …

-Ja, der er et men, for de 500.000 kroner af overskuddet er fra den donation, vi modtog fra et lokalt ægtepar sidst på året, siger Steen B. Nielsen videre.

-Vi har endnu ikke endeligt bestemt, hvordan denne flotte donation vi modtog skal bruges, men meget taler for at en del af pengene skal bruges til at lave et nyt hus op til banen, som skal indeholde omklædningsfaciliter samt et lokale, der kan benyttes til undervisning af bl.a. eleverne på vor ponytravskole, siger Steen B. Nielsen.

Renset for den flotte donation var overskuddet i Skive på 96.000 kroner.