TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sikken et væddeløb!

af | Nyheder

Der blev kørt for “dronning og fædreland” i fredagens 6. løb i Billund, hvor den moralske vinder Double Up blev fanget på målstregen.

Det kom som lidt af en overraskelse, at Pauli Andersen i flere omgange valgte at svare spidsen med outsideren Double Up – første gang mod Daisy Cash og anden gang da storfavoritten (18:10) Hokus Pokus kom farende, men “Mr P” vidste hvad han havde at køre med.

Efter en åbning i 11-tempo den første kilometer, troede mange sikkert, at Double Up ville være træt, men den 4-årige vallak holdt farten ind på opløbet og først på målstregen måtte Pauli Andersen se Bo Westergård gå forbi til kneben sejr med Livi Lady (Dream Vacation).

Foto: KM FOTO

Begge heste fik noteret tiden 1.14,1a/1900 meter – dagens næsthurtigste vindertid i Billund.

-Normalt vinder Paulis hest, men en hård åbning og fuldt tempo var til fordel for mig, sagde Bo Westergård efter sejren med den norskfødte og -ejede hoppe, der gjorde comeback med mersmag efter seks måneders løbspause.

-Hun holdt farten fint og fik det løb hun skal ha’. Hun har ikke været på banen i mange måneder, så mon ikke hun går lidt frem med den start?

Hokus Pokus måtte tage til takke med femtepladsen i 14,5 efter en godkendt præstation. René Kjær blev svaret op af Gordon Dahl (Daisy Cash) med 7-800 meter tilbage og havnede siden udvendig for Double Up. Formen er ihvertfald fortsat intakt for Stald Ritas hest.